Solpaneler bidrager til en grønnere hverdag, sænker elregningen og giver mange ejere en følelse af frihed og kontrol over deres energiforbrug. Men hvad sker der, når panelerne har gjort deres arbejde? Når tiden er inde til at tage dem ned, hvad gør du så?

Det kigger vi nærmere på herunder.

Sådan foregår skrotningen af solceller

Solceller holder typisk i 25 til 30 år, og de kræver sjældent stor vedligeholdelse. Når de nærmer sig slutningen af deres levetid, enten fordi ydeevnen falder, teknologien er blevet markant bedre, eller installationen ikke længere passer til behovet, så opstår behovet for at afinstallere og skrotte dem. Det er en proces, der skal tages seriøst.

Det første skridt er nedtagning. Her skal du sørge for at få hjælp fra en fagperson, så du undgår skader på både udstyr og tag. Panelerne består af både glas, metal og elektroniske komponenter, og det hele skal håndteres korrekt. Når de er taget ned, må du ikke bare efterlade dem i skuret eller smide dem ud med byggeaffald. Solceller er klassificeret som elektronikaffald og skal afleveres til en godkendt affalds- eller genbrugsstation.

På behandlingsanlægget bliver solcellepanelerne demonteret og sorteret. Glas, aluminium og kobber er blandt de materialer, der kan adskilles og genbruges. Det er vigtigt at undgå, at skadelige stoffer fx tungmetaller i nogle typer paneler slipper ud i naturen. Derfor er det nødvendigt at vælge en virksomhed, der har styr på affaldshåndtering og er bekendt med reglerne i WEEE-direktivet (Waste Electrical and Electronic Equipment), som gælder i hele EU.

Selvom processen måske ikke virker kompliceret på overfladen, er der mange led, hvor det kan gå galt og hvor materialer kan gå til spilde, hvis ikke de håndteres korrekt. Heldigvis er der en stigende mængde virksomheder og genbrugsstationer, der er gearet til netop denne type affald. Her bliver ressourcerne ikke bare håndteret, de bliver genindført i kredsløbet, hvor de igen kan gøre gavn.

Bæredygtig bortskaffelse er en nødvendighed

Når solcellepaneler skal kasseres, handler det ikke kun om logistik. Det handler også om ansvar. De fleste solcelleejere vælger netop solenergi for at leve mere bæredygtigt, og det ansvar stopper ikke, når panelerne tages ned. En miljøvenlig bortskaffelse betyder, at du aktivt vælger løsninger, hvor panelernes materialer genbruges, og hvor affaldsmængden minimeres.

Det begynder med at finde ud af, hvilke regler der gælder i din kommune. Nogle kommuner tilbyder specifik afhentning eller anvisninger til, hvordan du skal håndtere solcelleaffald. Andre kræver, at du selv kontakter en godkendt elektronikaffaldsvirksomhed. Det vigtigste er, at de, der modtager panelerne, ved præcis, hvordan de skal håndteres ikke bare som byggeaffald, men som komplekse produkter med indhold, der både kan skade og gavne miljøet.

Paneler indeholder ofte værdifulde materialer som aluminium og silicium. I stedet for at lade dem ende på lossepladsen, kan de genvindes og bruges i nye produkter – fx nye solceller eller helt andre elektroniske enheder. Jo højere genvindingsgrad, jo bedre er det både for klimaet og økonomien. Flere analyser viser, at op til 90-95 % af et solcellepanel faktisk kan genanvendes, hvis det behandles korrekt.

Der findes også initiativer, hvor gamle paneler testes for restlevetid og sælges videre til brug i projekter, hvor kravene til ydeevne ikke er lige så høje. Det kan være til undervisningsbrug, off-grid installationer i ulande eller små hobbyprojekter. På den måde bliver solcellerne en del af en cirkulær økonomi, hvor værdien ikke stopper ved første brug.

Alt dette kræver naturligvis lidt ekstra arbejde. Men det er også en mulighed for at sikre, at dine grønne valg ikke kun gælder i årene, hvor solcellerne producerer strøm, men også i den fase, hvor de tages ud af drift. Bæredygtighed er trods alt ikke kun et spørgsmål om at tage. Det handler lige så meget om, hvordan du giver tilbage.

Genbrug og genanvendelse – kan dine gamle solceller få nyt liv?

Når solceller ikke længere producerer tilstrækkeligt med strøm, betyder det ikke nødvendigvis, at de er værdiløse. Tværtimod er der flere komponenter, som stadig kan bruges enten direkte eller efter en vis bearbejdning.

En del ældre solcellepaneler fungerer stadig, bare med reduceret kapacitet. Det betyder, at de kan have et “andet liv” i mindre krævende installationer. Private, foreninger og små initiativer kan ofte drage nytte af disse paneler, som kan fås til en lavere pris og stadig levere stabil energi. Nogle paneler kan også repareres fx ved udskiftning af tilslutninger eller kontrolbokse og dermed fungere videre i mange år.

Samtidig er der en stigende interesse i at udnytte materialerne i panelerne. Glas, aluminium og kobber er åbenlyse ressourcer, men også silicium kan i visse tilfælde genvindes og bruges i produktionen af nye solceller. Teknologierne til at adskille og rense materialerne bliver hele tiden bedre, og det betyder, at der i fremtiden vil være endnu større mulighed for at lukke kredsløbet helt.

Det kræver dog, at panelerne håndteres korrekt fra starten. Hvis de bliver beskadiget under nedtagning eller transport, kan det forringe muligheden for genanvendelse. Derfor er det vigtigt at se skrotning og genbrug som en samlet proces, hvor hvert trin spiller ind på, hvor meget værdi der kan udvindes i sidste ende.

Du behøver ikke selv stå for at finde genanvendelsesmuligheder. Det vigtigste er at vælge samarbejdspartnere, der kender til feltet og ved, hvordan solceller skal håndteres både som teknologi og som ressource. På den måde gør du dit for at forlænge levetiden af de materialer, der engang producerede strøm fra solen, og det er i sig selv en værdifuld gevinst.

Læs også: Leasing af solceller – Er det en mulighed? | Alt du skal vide

Læs også: Må du selv installere et solcelleanlæg? Få regler og overvejelser

Læs også: Hvorfor producerer mine solceller mindre strøm end forventet?