Bor du med et fladt tag og drømmer du om at få solceller, men har svært var at overskue, om det er muligt? Stille du dig selv spørgsmål som: Hvordan bliver de fastgjort? Kan taget holde til det? Og hvad siger reglerne egentlig? Et fladt tag giver dig faktisk flere muligheder, end du måske tror, men der er vigtige forhold, du skal kende, før du kan tage den endelige beslutning.

Her kan du blive klogere på, hvad det kræver, hvordan installationen foregår, og hvilke lovkrav der gælder, så du trygt kan træde ind i verdenen af solenergi og energiuafhængighed.

Tagvurdering og belastningsberegninger – en nødvendig start

Første skridt handler om at forstå, hvad dit tag kan klare. Mange flade tage er bygget til at bære almindelige belastninger som sne, regn og vindpres, men solcellepaneler tilføjer en ekstra vægt, der fordeler sig anderledes. Derfor er det afgørende at få lavet en grundig tagvurdering og belastningsberegning. Her undersøges både tagets konstruktion, materialer, alder og generelle tilstand. Er taget af beton, trapezstål eller tagpap? Hvor gammel er det, og hvordan er det vedligeholdt gennem årene? Alt dette har betydning for, hvor meget vægt og hvor stor en belastning, taget kan håndtere uden risiko for skader eller deformation.

En flad tagkonstruktion mangler ofte de naturlige aflastningsegenskaber, der findes i skrå tage. Når sne lander på et skråt tag, glider det i de fleste tilfælde ned igen, men på flade tage bliver det liggende som ekstra vægt oven i solcellerne. Derfor vil en ingeniør eller byggeteknisk rådgiver udregne kombinationen af panelernes vægt, ballast til fastgørelse, samt maksimal sne- og vindbelastning. Det kan virke som en teknisk og måske unødvendig proces, men den sikrer ikke kun tagets levetid. Den beskytter også din investering i solenergi. Hvis taget viser sig ikke at være egnet til belastningen, kan det i værste fald give revner eller deformationer, der kræver dyre reparationer. Derfor bør du altid starte med at få en professionel vurdering af tagets bæreevne og få beregnet præcist, hvor meget dit specifikke tag kan bære, inden du træffer en endelig beslutning om solceller.

Fastgørelse og installation – sådan sikres stabilitet og effektivitet

Når du har klarhed over tagets bæreevne, handler næste trin om selve fastgørelsen og installationen. På skrå tage bliver panelerne typisk monteret direkte med beslag, men på flade tage anvendes oftest ballaststativer. Det betyder, at panelerne monteres i stativer, som vejes ned med ballastblokke eksempelvis beton i stedet for at blive skruet fast i taget. På den måde undgår du at gennembryde tagdækningen, hvilket reducerer risikoen for utætheder, men det stiller krav til både vægtfordeling og stabilitet.

Fastgørelsessystemet skal kunne modstå kraftige vindstød og storme uden at forskyde sig. Derfor beregnes ballastmængden nøje, og der vælges ofte en hældning på 10-15 grader for at sikre optimal soleksponering og samtidig holde systemet lavt og vindstabilt. Der findes dog også fastgørelsessystemer, hvor panelerne skrues fast i taget med specialbeslag, men dette kræver en grundig tætning efterfølgende, da selv små gennembrydninger i tagmembranen kan give fugtskader med tiden. Det er vigtigt, at installatøren kender tagets opbygning og følger alle producentanbefalinger samt gældende standarder for montering.

En korrekt installation sikrer, at du får det fulde udbytte af panelerne. Hvis vinklen er forkert, eller der opstår skygger fra paneler, der er placeret for tæt, reduceres den samlede produktion. Derfor udarbejdes der altid en installationsplan, hvor panelernes placering, vinkel, fastgørelsessystem og tilslutninger til elnettet gennemgås i detaljer. På den måde kan du være sikker på, at din solcelleløsning både fungerer optimalt, beskytter taget og holder i mange år fremover.

Tilladelser og lovgivning – kend reglerne før du går i gang

Inden du kan tænde for din nye grønne energikilde, skal du være sikker på, at alt papirarbejdet er i orden. Installation af solceller i Danmark kræver nemlig, at du overholder bygningsreglementet, og i nogle kommuner kræves der byggetilladelse til installationen især på flade tage, hvor panelerne rejser sig over tagfladen og dermed kan ændre bygningens udtryk set udefra. Derudover skal du sikre, at installationen overholder kravene til tilslutning til det offentlige elnet, og at inverter og batteriløsninger er godkendt efter gældende standarder.

Det er også en god idé at tjekke lokalplanen for din ejendom. I visse områder kan der være restriktioner, fx hvis ejendommen ligger i et bevaringsværdigt område eller inden for en lokalplan med specifikke bestemmelser for facade- og tagændringer. I disse tilfælde kan du risikere, at panelerne skal placeres skjult eller ikke må kunne ses fra gaden.

Hvis du vælger at kombinere solcellerne med et batteri, skal du desuden sikre dig, at elinstallationen kan håndtere det. Et solcellebatteri koster typisk 20.000-30.000 kr. ekstra, men giver dig mulighed for at gemme strømmen og bruge den på tidspunkter, hvor solen ikke skinner, hvilket kan være en stor fordel for både privatøkonomi og bæredygtighed. Endelig er det værd at huske, at installationen kan øge boligens værdi med op til 50.000 kr. samtidig med, at energimærket forbedres, hvilket kan have betydning ved fremtidigt salg.

Læs også: Solceller til nybyg og ældre huse: Om valg af det rette anlæg

Læs også: Leasing af solceller – Er det en mulighed? | Alt du skal vide

Læs også: Må du selv installere et solcelleanlæg? Få regler og overvejelser